Mange teenagere drømmer om at tage kørekort — og ser frem til de bliver 18 år, så de endelig kan komme ud at køre i trafikken. Men nu ser det ud til, at den drøm kan blive realiseret, før det ellers har været muligt. Det bliver nemlig sådan, at du fremover må køre bil som 17 år.

Transport- og Bygningsministeriet har oplyst til BT, at det snart træder i kraft d. 1. januar 2017. Det betyder altså, at der ikke er længe til, det sker. Dog er bekendtgørelsen stadig til høring, og derfor er den altså endnu ikke træt i kræft. Og det betyder altså, at det ikke er muligt at påbegynde teoriundervisningen, før den unge er fyldt 17 år, som det eller er tilfældet med den nuværende lovgivning, hvor man, selvom man skal være 18 år for at få sit kørekort, må begynde at tage teorilektioner allerede som 17-årig.

Et flertal i Folketinget vedtog ændringen i færdselsloven på baggrund af erfaring fra andre lande.

Sådan bliver reglerne

Selvom 17-årige kommer til at kunne tage kørekort, så bliver det ikke helt på samme præmisser, som det er tilfældet med den 18-årige. De unge bilister skal ledsages af en person på over 30 år, der har haft kørekort i minimum 10 år — uden at have haft det frataget i denne periode.

Den erfarne bilist skal desuden være i stand til selv at føre bilen, hvorfor han eller hun ikke må være påvirket af alkohol eller andre rusmidler. 17-årige skal både have bestået teori og praksis, før de kan få udleveret deres kørekort. Med tiden bliver det sådan, at kørekortet kan påbegyndes tre måneder før — altså, når den unge er 16 år.

 

 

EFTERLAD ET SVAR