7 ud af 10 danskere smider produkter ud, selvom de kunne have været repareret. Dog kan der være penge at spare, hvis ikke man vælger at give op på forhånd, fordi reparationen ikke kan betale sig.

Folk har ikke tålmodighed til reparationer

Hvis du køber et dyrt produkt, som eksempelvis en vaskemaskine eller en smartphone, er det ikke sikkert, at du kan få dem repareret til en pris, der virker rimelig. Det er desuden et stort besvær, når de går i stykker.

Reparationerne er nemlig både besværlige og dyre, og derfor vælger mange at købe nyt, når deres produkter svigter. Dette problem gælder især for mobiltelefoner. I mange tilfælde vil det dog hjælpe meget blot at læse vejledning til iPhones og populære smartphones. Det vil nemlig i mange tilfælde sagtens lade sig gøre at ordne telefonen selv.

Faktisk viser en undersøgelse, der er udarbejdet af Forbrugerrådet Tænk, viser, at 7 ud af 10 danskere har smidt et produkt ud, der ellers kunne have kommet til at virke igen, hvis det var blevet repareret. Det sker, selvom 9 ud af 10 rent faktisk mener, at det er vigtigt, at reparere produkterne ift. det miljøsvineri det skaber, hvis der skal produceres nye produkter.

Det bliver nødt til at være nemmere at reparere

Det er sjældent, at reparationerne betaler sig hjem. Det skyldes de mange udfordringer, der hober sig op, hvis du vælger at få repareret dine ting frem for at smide dem ud, for derefter at erhverve dig noget nyt i erstatning.

Reservedelene koster ofte alt for meget, og de er svære at skaffe for reparatøren. Ligeledes er mange produkter sat sammen med lim eller nitter, så det er vanskeligt at ‘åbne’ dem, når der skal foretages reparationer.

Samtidig ender du med at skulle betale høje gebyrer hos forhandleren, når han skal vurdere, hvorvidt produktet overhovedet kan repareres. Derfor vælger mange at give op på forhånd, fordi det simpelthen bedre kan betale sig at købe nyt. Her er man sikker på, at det virker.

EFTERLAD ET SVAR