Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Skiløb er en dyr hobby, da der i forbindelse med en skiferie skal afholdes udgifter til både transport, indkvartering, skikort, skiudstyr og meget andet. Alene tanken om disse mange udgifter kan afholde nogle danskere fra at tage på skiferie, men det skal selvfølgelig ikke afholde dig fra at drage på nye eventyr.

Er du så bidt af skiløb, at du slet ikke kan bære tanken om at gå glip af din årlige skiferie, så skal du tage de økonomiske briller på og tænke over, hvordan du kan spare penge.

Rejs på de billigste tidspunkter

De fleste mennesker har råd til at rejse. Det gælder blot om at prioritere sine penge rigtigt, så hvis du tager de rigtige økonomiske beslutninger, så har du også råd til at komme på skiferie i år og alle fremtidige år.

Sammenligner du priser på skiferier, så vil du opleve, at prisen kan variere betydeligt alt efter rejsetidspunkt. Det er eksempelvis ikke helt uden betydning, om du rejser i starten af januar måned eller i midten af februar måned.

Sverige er et af de skilande, som man kan rejse til uden at bekymre sig for sin privatøkonomi. Der er nemlig rig mulighed for at holde transportudgifterne nede, og man kan endda bo ganske billigt i vores naboland. Søger du et godt tilbud på en skiferie for dig og din familie, så find det her.

Afmeld dine dyre abonnementer

Der er som udgangspunkt intet galt i at have nogle forskellige abonnementer, så længe man rent faktisk får glæde af de abonnementer, som man betaler for hver måned.

Statistisk set er der en stor sandsynlighed for, at du abonnerer på op til flere af nedenstående varer og ydelser:

  • Fitness
  • Streaming
  • Musik
  • Magasiner og aviser
  • Dating

Gennemgår du dit budget, så vil du nok blive overrasket over, hvor mange penge du bruger på abonnementer om året.

Dette sparetip går kort og godt ud på at afmelde de abonnementer, som du ikke får glæde af i hverdagen. Et abonnement kan typisk afmeldes med ét klik, ét telefonopkald eller én e-mail, så der er ingen undskyldning for ikke at få det gjort.

Køb i stedet for at leje

Det sidste sparetip går på at købe i stedet for at leje.

Det er ikke dyrt at leje skitøj og skiudstyr én gang, men skal du betale lejeudgifter hvert eneste år, så kan det hurtigt blive dyrt. Ejer du hverken tøj eller udstyr til skiløb, så skal du starte ud med at købe følgende:

  • Skitøj (skijakke, skibukser, skiundertøj, skistrømper, skihandsker m.v.)
  • Skiudstyr (skibriller, skistave, skistøvler, skirygsæk m.v.)

Ja, det koster mange tusinde kroner at købe alt dette tøj og udstyr, men det vil ofte kunne svare sig på sigt. Du er meget velkommen til at regne på, hvad der bedst kan betale sig for dig. Hvad der bedst kan betale sig vil i høj grad afhænge af, hvor tit du rejser samt hvor mange og hvilke krav, du stiller til dit tøj og udstyr.

Du kan i realiteten slippe for både at leje og købe, hvis du har en god ven eller kollega, som vil låne sit skitøj og skiudstyr ud til dig.

EFTERLAD ET SVAR